De danske pokerspillere er normalt garant for at levere store resultater om søndagen, men gårsdagens resultater overgår alligevel de fleste søndage. Det blev således til sejr i hele to af de helt store søndagsturneringer, hvor både Martin El-kher og Simon Ravnsbæk tog en sejr hjem til Danmark.
Martin El-Kher med sejr
Den første sejr kom i hus på PokerStars, da Martin El-kher sejrede for anden gang i karrieren i Sunday Warm-Up under sit nickname ’ThePokerBody’. En kæmpe præstation af den københavnske cashgame specielt, der blev belønnet med flotte $136.110 for den imponerende sejr.
Ikke lang tid senere kom den anden sejr i hus, og denne gang på Party Poker. Her spillede Simon Ravnsbæk som så mange andre danskere Monthly Million, der har en million dollar garanteret. Førstepladsen gav astronomiske $200.000 og tikkede altså ind på århusianerens konto. I sandhed en gevinst der vil noget og en fantastisk præstation af Simon Ravnsbæk, der på Party Poker spiller under navnet ’Spewtardish’.
Bække på FT
Faktisk var den tredje triumf ligeledes indenfor rækkevidde, da Allan Bække ramte finalebordet ved GSOP på Ongame. Han måtte dog nøjes med en 3. plads til $46.581, hvilket bestemt må siges at være en god slat penge.
Vi ser allerede frem til næste søndag, hvor flere store danske resultater forhåbentlig er på vej. Ønsker du at vide mere om turneringer, vil vi til sidst anbefale denne side om Poker Turneringer, der bestemt er værd at kigge på.
Comments
Leave a comment Trackback